En forurenende cykelkultur - Et simpelt regnestykke

Når risikoen for at miste dit transportmiddel er høj køber cyklisterne billige cykler. Disse går hurtige i stykker og kan ofte ikke betale sig at reparere.  Forbrugsmøllen betyder, at vi i Danmark årligt køber omkring 700.000 nye cykler pr år.

Danmark har de sidste 23 år ligget i top fem af nationer der producerer flest ton affald pr. indbygger. Hver og en af os bidrog med ca. 3 ton affald pr. år. Vi ønsker at bryde denne onde cirkel, at gøre op med overforbrug og miljøsvineri og samtidig fremme brugen af cykler i Danmark og genbruge cykler globalt. Kom og vær med !

En cykel kan anskues som et produkt der vejer omkring 10 kg.

De fleste cykler transporteres halvvejs rundt om kloden - 92% af alle cykler solgt i Europa er produceret i Østen. Heraf bliver mange solgt i Coop og Thansen der uden sammenligning er Danmarks største cykelhandlere. Efter en kort levetid (1-3 år) og udførelsel af transportarbejde i København, går et eller andet på cyklen i stykker grundet en ringe kvalitet, misligholdelse, tyveri, forsikringssvindel mm.

Herefter vil cyklen være på vej tilbage den anden vej rundt om kloden da størstedelen af Europas skrotjern bliver solgt internationalt. Meget omsmeltning forgår i Kina til en pris på ca. 50 øre. pr. kg. - den aktuelle kg. pris på skrotjern. Værdiforringelsen på cykler i Danmark falder fra en købspris på mellem 1-2000 kr i løbet af et par år til 5 kr. i gammel jern.

Der skrottes ca 350.000 cykler årligt i Danmark. Denne cyklus producerer ca. 10 kg x 350.000 cykler = 350 ton cykelaffald pr. år i Danmark. Det er meget muligt regnestykket bør være sat endnu højre - alene i Københavns kommune skrottes årligt ca. 200 ton cykler.

Størstedelen af disse cykler kunne være genfundet eller genbrugt og skabt massere af cykelglæde og årevis af grønne km.

Problematikken har mange andre implikationer og konsekvenser

På et mere individuelt plan skaber cykeltyverier mistillid mennesker imellem. Det har blandt andet indflydelse på vores tilgang til det offentlige rum, eksempelvis i forhold til transportvaner - vi køber billige cykler, når risikoen for tyveri er høj.

Problemet kan altså anskues som individuelt, lovgivnings- og samfundsmæssigt, moralsk, etisk, praktisk, æstetisk, retsligt samt juridisk.

Der er mange forskellige fortællinger omhandlende denne problematik - ofte kommer de til udtryk som frustration og utilfredse følelser som; vrede, ærgelse, afmagt, forbitrelse, provokation, angst og lede ved tab og besvær.

Hjemvendt fra 30 års krigen i Trojan spørger Odysseus’ kone Penelope sin mand, hvilke fantastiske opdagelser han har gjort sig ”Intet og Alt. Jeg ved nu, at alt potentielt kan ske, men at intet nødvendigvis sker, såfremt man intet gør. At gøre noget er det, der holder Aldrig væk fra at indtræffe. Hvis jeg ikke havde udtænkt ideen omkring den Trojanske hest, … eller kalde mig selv Ingen – havde jeg Aldrig mødt dig igen. Det handler om at gøre sig værdig til Alt ved at acceptere, at Intet kan ske, idet noget altid er i færd med at blive til. På den måde kan man frarøve Aldrig sit nu”.

HvisCykel handler om mulighederne for, at ændre vores forhold, perception og praksis vedrørende cykler og i princippet, en hvilken som helst genstand, der normal anskues som enten din eller min. Og om, hvordan vi muligvis kan tænke forbi ikke kun denne adskillelse, men et væld af dualismer, ved at se på grænsen for forståelsen af nyt eller gammelt, skrald eller brugbart, og det private vs. offentlig. For vores hang til dikotomier synes  at begrænse vores forståelse, og derfor handlingspotentialer der efterlades enten som det ene eller det andet -  nyt eller gammelt,  brugbart eller skrald, henholdsvis det ene eller andet.

Man kan sige, at der er tre moralske problemer knyttet til den moderne forbrugskultur. Det første er problemer med miljøet, det andet den globale ulighed, det tredje er afhængighed, i form af for eksempel overforbrug.