Formål med Hviscykel er at skabe en bevidst og social ansvarlig cykelidentitet
Værktøjet til at etablere en ansvarlig cykelidentitet er, at idriftsætte en brugerdreven cykelsøgemaskine, der gør cykelbrugerne i stand til selv at løse behov mht. cykelsikkerhed.
HvisCykel er en web service og mobil applikation, der tilbyder en løsning mellem forsvundne og fundne cykler i Danmark. Cykelsøgemaskinen er et public service værktøj og platform for altruistisk samarbejde og deltagelse imellem mange forskellige aktører - se centrale aktører.
HvisCykel skaber sociale incitatementer til lovlighed, hvilket vil gavne cyklens nuværende gråzone-eksistens, hvor hverken juridisk eller udførende magt praktiseres.
Med sociale handlinger på HvisCykel skabes en fælles bevidst cykelidentitet, som præventivt vil gøre det upopulært og unødvendigt at begå cykelkriminalitet.
En ny og ansvarlig cykelidentitet er afgørende for at Danmark i fremtiden kan blive ved med, at promovere sig som et fantastisk cykelland med nogle af verdens bedste cykelbyer. For der er en reel risiko for, at cykelbrugere i stedet vælger andre transportformer, når transportmidlet gang på gang forsvinder og hverdagen derfor kompliceres.
Med handling på HvisCykel hjælper du med til:
- At gøre cykling en respekteret, populær og (drifts) sikker transportform
- At mindske tyveri, ligegyldighed og overforbrug
- At forlænge cyklers brugstid, samt genbruge i langt større grad end idag
- At gøre det muligt at have en god kvalitets cykel og parkere den i det offentlige rum